Var den tiltalte sindssyg i gerningsøjeblikket?

Det spørgsmål har retspsykiater Peter Kramp svaret på i mere end 2.000 mentalerklæringer.

I 30 år var Peter Kramp leder af Retspsykiatrisk Klinik. Her har han undersøgt sigtede og tiltalte i et stort udsnit af de mest omtalte kriminalsager herhjemme. Fra psykotiske og paranoide sindslidende til økonomiske svindlere og indsatte i fængsler, der forsøgte at snyde sig til en anden dom.

Denne bog om Peter Kramp dykker ned i det råstof, kriminalromaner bygger på. Det er samtidig fortællingen om tre årtiers udvikling i dansk psykiatri.

I Kramps første år mødte han radikale samfundskritiske protester mod, at folk overhovedet blev indlagt på psykiatriske afdelinger. I dag kritiserer han selv systemet for at svigte psykiatriske patienter ved ikke at tilbyde tilstrækkelig med sengepladser.

Preben Lund
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2011