Når et ansigts karakter træder frem og mærkerne bliver synliggjorte, vises livet i blikket. Ansigtets nøgenhed afspejler de ridser, som livet har givet os. Vi er præget af vores oplevelser, håb, sorger og glæder. Tvivlen og sårbarheden foreviges i et splitsekund af uopmærksomhed og gør personen fængslende. Bag masken træder den sande karakter i kraft. Det er jo sådan, vi er som mennesker.
Bogen viser fotograf Helga C. Theilgaards arbejde med det dokumentariske projekt ‘Øen i havet’. Projektet er en kombination af fotografi, film og lydinstallation med udgangspunkt i Christiansø.

Henriette Bendix
Bornholms Kunstmuseums Forlag, 2007